Flere og flere virksomheder vælger HubSpot som platform til deres CMS. Ikke kun, fordi det er brugervenligt, men fordi det samler hjemmeside, CRM og salgsindsats i ét system.
I dette indlæg dykker vi ned i, hvad et HubSpot website er, hvorfor flere B2B-virksomheder vælger netop HubSpot Content Hub, og hvilke konkrete fordele, der er ved at bruge det.
- Hvad er HubSpot Content Hub
- Konkrete fordele ved HubSpot CMS
- Hvordan foregår det, når du får lavet dit website hos os?
- Hvem er et HubSpot website egnet til?
- FAQ
Hvad er HubSpot Content Hub?
Kort fortalt er Content Hub HubSpots moderne CMS-system (Content Management System). Det er en alt-i-én-løsning, hvor du kan bygge et website, der er skræddersyet til din virksomheds identitet og forretningsmål.
Det, der adskiller det fra f.eks. WordPress, er den dybe integration. Med Content Hub får du et website, hvor content, data og kundeadfærd samles ét sted. Det er et af de mest effektive værktøjer på markedet til at øge din online performance og skabe en bedre kundeoplevelse, fordi alt er integreret i dit CRM. Win-win.
Og så er det enormt brugervenligt. Med HubSpot kan du nemlig oprette og tilpasse dit website uden at bekymre dig om tekniske detaljer, kodesprog og dyre regninger fra en udvikler, når der skal laves de mindste ændringer.
Læs også: Hvad er HubSpot?

Konkrete strategier med HubSpot CMS
Når dit website i Content Hub er bygget direkte ovenpå dit CRM, mærker du hurtigt fordelene i hverdagen. Her er nogle af de vigtigste fordele.
1. Brug adfærdsdata til at automatisere jeres lead-nurturing
Fordi din hjemmeside i Hubspots CMS er tæt koblet til CRM’et, kan marketing automation tage udgangspunkt i de handlinger, besøgende foretager på websitet.
Det gør din hjemmeside til et aktivt værktøj i lead nurturing, fx gennem personligt indhold baseret på tidligere besøg eller workflows, der aktiveres, når bestemte sider besøges. Hvis en besøgende fx. læser flere sider om et specifikt produkt på din hjemmeside, kan et workflow automatisk sende relevant indhold eller give salg besked om interessen.
I stedet for blot at lade din hjemmeside opsamle data, skal du bruge HubSpots CMS til at reagere på den. Når en besøgende læser om et specifikt produkt, bør systemet automatisk kategorisere dem og sende relevante opfølgende kommunikaktion.
Best practice: Opsæt workflows, der aktiveres af specifikke sidebesøg. Hvis et lead fx besøger jeres prisside tre gange på 24 timer, skal jeres CRM automatisk give salgsafdelingen besked eller sende en case-story, der fjerner de sidste købsbarrierer.
2. Få indsigt fra første klik til lukket salg
En af de store fordele ved en Content Hub er enkelheden i dataopsamlingen. Alt, hvad der sker på din hjemmeside, gemmes automatisk i HubSpots CRM; formularbesvarelser, sidebesøg, downloads og klik. Ingen plugins. Ingen manuelle integrationer. Bare data, der hænger sammen og kan bruges med det samme af både marketing og salg.
En klassisk udfordring i mange setups er netop, at data ligger spredt på tværs af værktøjer, og overblik kræver ofte manuelle processer.
I Content Hub samles data fra dit HubSpot website på tværs af hjemmesiden, marketing og salg. Du kan blandt andet se:
- hvilket indhold der konverterer bedst
- hvordan leads bevæger sig gennem kunderejsen
- sammenhængen mellem websiteaktivitet og salgsresultater
Det gør det langt lettere at dokumentere resultater og prioritere de rigtige indsatser.
Best practice: Lær jeres sælgere at tjekke kontaktens tidslinje i HubSpot, før de rækker ud. Her kan de se præcis hvilke sider, kunden har dvælet ved. Det forvandler et koldt opkald til en kvalificeret rådgivningssession, fordi sælgeren kender kundens smertepunkter på forhånd.

3. Brugertilpasset content med Smart Content funktionen
I stedet for at vise det samme generiske indhold til alle, skal I bruge HubSpot til at skræddersy oplevelsen. Det handler om at fjerne friktion og opbygge tillid lynhurtigt.
Funktionen Smart Content bruger jeres CRM-data til automatisk at tilpasse budskaberne til den enkelte besøgende, hvilket forvandler jeres marketing fra en generisk til personlig. Ved at opsætte Smart Rules direkte på jeres elementer på hjemmesiden, kan I styre præcis, hvem der ser hvad. Det betyder eksempelvis, at en besøgende med en dansk IP-adresse automatisk mødes af relevante danske cases og logoer, hvilket skaber en øjeblikkelig følelse af lokal relevans og tillid.
Best practice: Brug Smart Rules til at ændre overskrifter eller CTAs baseret på lead-status. Vis fx "Book en demo" til nye leads, men "Kontakt din Customer Success Manager" til eksisterende kunder.
4. Spar tid i content-arbejdet med AI-værktøjer
I HubSpots Content Hub er AI tænkt som et integreret støtteværktøj. Du kan eksempelvis bruge AI værktøjet Content Remix til lynhurtigt at skalere jeres indhold. Fx kan I ud fra ét enkelt blogindlæg automatisk generere udkast til SoMe-posts, annoncetekster og endda omdanne teksten til et manuskript til en video eller en podcast. Fx kan jeres dybe ekspertartikler lynhurtigt blive til målrettede bidder til LinkedIn, som jeres specialister kan dele direkte med deres key accounts. Du kan få en dybere gennemgang af Content remix her.
Udover at hjælpe med genanvendelse af indhold, kan du bruge AI til at brainstorme nye vinkler, optimere overskrifter til SEO og generere billeder, der matcher jeres brand. Det betyder, at marketingafdelingen kan producere langt mere indhold af høj kvalitet på den halve tid, fordi de aldrig skal starte fra et blankt papir.
Best practice: Når jeres content specialister har skrevet en dyb, teknisk artikel, så brug Content Remix til automatisk at skabe LinkedIn-posts, en kortere nyhedsbrevs-tekst og/eller et video-script. På den måde får jeres dyreste viden maksimal rækkevidde på den halve tid.
Læs mere om alle AI funktioner i HubSpot her
5. Et HubSpot website er bygget til hverdagen i marketing
Det er muligt for marketing selv at arbejde med sitet. Redigering er intuitiv, moduler kan genbruges, og ændringer kan laves uden at involvere udviklere.
Det betyder:
- hurtigere lancering af kampagner og landingssider
- løbende optimering af indhold
- mindre afhængighed af tekniske ressourcer
Best Practice: Byg et bibliotek af moduler og side-skabeloner til lynhurtig skalering og ændring af content og hjemmeside. I stedet for at starte fra bunden hver gang, skal I bruge systemets intuitive moduler strategisk.
Hvordan foregår det, når du får lavet dit website hos os?
Vi hjælper B2B-virksomheder med at udnytte det fulde potentiale i Content Hub. Fra startdato tager det typisk 4-8 uger, før jeres nye website er i luften.
Vores proces sikrer, at alt spiller fra dag 1:
- Opstart og analyse: Vi starter med en indledende workshop, hvor vi analyserer jeres nuværende site og fastlægger jeres mål og identificerer udfordringer.
- Design: Baseret på vores workshop designer vi et komplet redesign med wireframes og mockups.
- Udvikling og implementering: Vi bygger sitet og opsætter de nødvendige integrationer til CRM’et.
- SEO og performance: Vi implementerer SEO-best-practice med fokus på hastighed, optimerede billeder og mobilvenlighed. Det sikrer et stærkt teknisk fundament for jeres placeringer i søgemaskinerne.
- Test og lancering: Vi gennemfører omfattende tests før lancering for at sikre en fejlfri oplevelse. Vi klæder jer på til selv at kunne drive og opdatere sitet efterfølgende.
Hvem er et HubSpot website egnet til?
En hjemmeside i Content Hub er et stærkt valg for B2B-virksomheder, der vil:
- bruge hjemmesiden aktivt i leadgenerering og salg
- samle website, CRM og marketing i ét system
- skabe bedre sammenhæng i kunderejsen
- arbejde mere datadrevet i hverdagen
Overvejer du, om en hjemmeside i Hubspots CMS er det rigtige valg for jer?
Så tag en snak med os. Vi hjælper dig med at vurdere, om Content Hub passer til jeres setup – eller om en anden løsning giver mere mening.