I dette indlæg kan du blive klogere på:
- Hvad er WordPress?
- Hvad er HubSpot Content Hub?
- Head-to-head sammenligning
- Hvad koster det?
- Hvornår skal du vælge hvad?
- FAQ
Hvad er WordPress?
WordPress er et open source-CMS, der driver en stor del af verdens websites. Det er gratis at installere, men kræver hosting, og funktionaliteten udvides typisk gennem plugins og temaer.
Styrken ved WordPress er fleksibiliteten. Der findes tusindvis af plugins til stort set enhver funktion, fra webshops til medlemsområder, og et stort udvalg af designtemaer.
Bagsiden er, at den fleksibilitet kræver vedligeholdelse. Plugins skal opdateres løbende, og jo flere I bruger, desto større er risikoen for sikkerhedshuller og konflikter mellem systemer.
Hvad er HubSpot Content Hub?
HubSpot Content Hub (tidligere kaldet CMS Hub) er en del af HubSpots samlede platform til marketing, salg og kundeservice. Websitet er derfor ikke en isoleret løsning, men en integreret del af jeres CRM.
Det betyder, at I kan se hele historikken for en besøgende, fra første besøg på websitet til en eventuel kundedialog, uden at skulle stykke data sammen fra flere systemer.
Content Hub kommer med indbygget hosting, sikkerhed og SEO-værktøjer, så I ikke skal ud og finde plugins for at dække de grundlæggende behov.
Head-to-head sammenligning
Her får du et overblik af de vigtigste features, som du kan finde i HubSpot CMS og WordPress.
Hvad koster det?
WordPress er ofte billigere at komme i gang med, særligt hvis I vælger et standardtema uden behov for skræddersyet design. Til gengæld skal I selv afsætte tid eller budget til løbende vedligeholdelse, sikkerhedsopdateringer og eventuelle plugin-licenser.
Et HubSpot-website koster typisk mere i opstarten, men inkluderer hosting, sikkerhed og CRM-integration uden ekstra abonnementer. En migrering fra WordPress til HubSpot starter typisk fra 20.000 kr., afhængigt af antal skabeloner, sider og kompleksitet i design og funktionalitet.
Vil du have et overblik over, hvad HubSpot koster, og hvilke hubs der matcher dit behov, kan du prøve vores HubSpot-prisberegner.
Hvis du vil have et konkret prisoverblik for jeres website, kan du også se vores priser for webudvikling her.
Hvornår skal du vælge hvad?
Vælg WordPress, hvis I:
- Har brug for en webshop med avanceret lagerstyring
- Har adgang til udviklere, der kan vedligeholde løsningen
- Ikke har behov for tæt kobling mellem website, CRM og salg
Vælg HubSpot, hvis I:
- Vil bruge websitet aktivt til leadgenerering og salg
- Ønsker, at marketing, salg og service arbejder ud fra samme data
- Vil minimere teknisk vedligeholdelse
Vil du have en mere uddybende gennemgang af, hvorfor virksomheder vælger det ene frem for det andet, kan du læse vores artikel Hvad er et HubSpot website, og hvorfor vælge det frem for WordPress?