Ballisager

Redesign af visuel identitet, brandguide og nyt website i HubSpot 

HR-virksomheden ballisager har fået en ny, iøjefaldende visuel identitet, der matcher deres ambitioner og sætter mennesket i fuld fokus.

Det nye design er blevet foldet ud på et website i HubSpot. Her er den røde (eller orange i ballisagers tilfælde) tråd tydelig, ligegyldigt hvor på siden du befinder dig. Derudover er ballisagers ønske om brugervenlighed og centrale tilpasningsmuligheder blevet indtænkt i maskinrummet.

ballisager_logo_positive
ballisager - forside - top-1

Ballisager får nyt design og website i HubSpot

Ballisager havde haft sit website længe, og med tiden var det blevet til en lettere rodet visuel fornøjelse. Der blev løbet i flere forskellige grafiske retninger på de enkelte sider, og der var generelt brug for at få samlet websiteoplevelsen med en stærk rød tråd. For at slå to fluer med ét smæk, blev redesignet af ballisagers grafiske identitet lagt sammen med udviklingen af et nyt website. Og på trods af en ambitiøs deadline betød et tæt samarbejde mellem ballisager og Itch, at vi nåede i mål til tiden.

Det eneste krav fra ballisagers side var, at deres karakteristiske orange farve skulle bibeholdes som en tydelig råd tråd gennem hele websitet. Derudover ville de gerne have, designet skulle tale tydeligt ind i deres virksomhedsidentitet og store fokus på mennesker, og at det skulle være nemt for dem at holde websitet levende selv.

Redesignet af den visuelle identitet er i første omgang blevet rullet ud på ballisagers nye HubSpot-website, og med en gennemarbejdet brandguide kan de selv implementere looket på tværs af hele virksomheden.

Resultatet

ballisager - blog
Impressive work
Nothing else matters
ballisager - sektioner
Impressive work
Nothing else matters
ballisager - brug af tal
Impressive work
Nothing else matters
ballisager kontakt hubDB
Impressive work
Nothing else matters
ballisager - slider - 5th element
Impressive work
Nothing else matters
ballisager kontakt
Impressive work
Nothing else matters
ballisager - forside - top
ballisagers forside

Genkendelighed på tværs

Den orange farve og ballisagers karakteristiske cirkel bliver brugt på tværs af websitets forskellige moduler for at skabe en solid rød tråd med enkle virkemidler.

ballisager - 5th element - mørk grøn

HubDB barberer timers arbejde væk

Ballisagers medarbejdere har en fremtrædende plads på websitet. Og det giver god mening, for medarbejderne er blandt ballisagers største styrker. 

Det betyder også, at  tungen skal holdes lige i munden, hvis der er udskiftning eller nye data på de forskellige medarbejdere. Det kan hurtigt ende med forkerte oplysninger og en træls oplevelse for den besøgende.

Men med HubDB slipper ballisager for dén hovedpine og mange timers arbejde med at lede rundt på alle sider. HubDB lader dem rette i oplysninger centralt i backend, og så bliver ændringerne helt automatisk skudt ud til alle de relevante steder på websitet.

ballisager kontakt hubDB