Case | Validaide

Validaide skiftede deres HTML-site ud med HubSpot og custom moduler

Validaides gamle website var bygget i ren HTML, så selv små ændringer krævede en udvikler. Vi flyttede sitet over i HubSpot, hvor storaktionæren SkyCell allerede havde deres website. Undervejs byggede vi omkring 40 custom moduler, som følger Validaides designs, og som teamet selv kan redigere i.
Validate_kvadrat
Desktop-mobile_validate
Udfordringen

Et forældet website, der skulle passe ind hos SkyCell

Validaide er en hollandsk platform, der samler over 1.900 logistikleverandører, medicinalproducenter, flyselskaber og emballagevirksomheder. Med data i centrum hjælper de life science-branchen med at erstatte manuelle processer og beskytte medicinforsendelser verden over.

Men mens platformen var moderne, var websitet det modsatte. Det var bygget i ren HTML uden CMS, så hver ændring krævede en udvikler, og teamet kunne ikke selv opdatere sider, cases eller artikler.

Storaktionæren SkyCell kørte allerede deres website på HubSpot og ønskede, at Validaide skulle arbejde på samme måde. Det nye website skulle derfor bygges på SkyCells tema, men med Validaides egen visuelle identitet.

Ét setup, to brands

Et tema, der var bygget til ét website

SkyCells tema var specialudviklet af et andet bureau og var aldrig tænkt til at blive tilpasset et nyt brand. Mange elementer var låst, og Validaides designs indeholdt funktioner, som temaet ikke understøttede.

Samtidig skulle begge websites leve i den samme HubSpot-konto. Det stillede krav til en klar struktur, så sider, blogindlæg og cases ikke blev blandet sammen på tværs af de to brands.

Mobiles_validate
Custom moduler

Moduler, der kan tåle redaktørens ændringer

Validaides eget designteam leverede mockups i Figma, og vi omsatte dem til moduler i HubSpot. Undervejs byggede vi omkring 40 custom moduler. Nogle er videreudviklinger af moduler fra SkyCells tema, mens andre er bygget fra bunden.

Det var et krav, at Validaide selv skulle kunne ændre alt indhold. Validaides designer testede derfor hvert modul grundigt i HubSpot, fx med dobbelt så lange overskrifter, så vi var sikre på, at modulerne holdt i den daglige brug.

Løsningen

Et selvstændigt Validaide-tema i SkyCells HubSpot-konto

Vi videreudviklede SkyCells tema til et selvstændigt Validaide-tema, byggede 14 templates og satte 24 sider op. Begge websites ligger i samme HubSpot-konto med hvert sit tema.

Det gør, at en formular automatisk skifter design og farver efter, hvilket site den vises på. Formularer og CTA'er kunne derfor genbruges direkte fra SkyCell, og indhold, som de to virksomheder deler, oprettes én gang og vises på begge sites.

For at bevare SEO-værdien fra det gamle website beholdt vi page titles og URL-struktur og satte redirects op for samtlige sider.

Validaide-Homepage_2
Resultater

Validaides team styrer nu selv deres website

Validaide er gået fra et statisk website, hvor hver ændring krævede kode, til et HubSpot-website, som teamet selv kan redigere. De arbejder nu i samme system og på samme måde som hos SkyCell.

Fuld redaktionel kontrol over sider, cases og blogindlæg direkte i HubSpot

Fælles indhold oprettes én gang og vises på både Validaides og SkyCells website

Formularer, CTA'er og tracking samlet i én HubSpot-konto på tværs af to brands

Skal vi også skabe resultater for dig?

Book et møde med Casper Bjerg, der er Head of Web & Marketing og Partner i Itch, og lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe din forretning med at vokse.

Vi gør det nemt

Book et møde med Casper