Case | OxyGuard

Fra tre websites til ét samlet digitalt univers

Vi hjalp OxyGuard med at samle koncernen på et fælles WordPress-fundament med en rød tråd på tværs af tre selskaber og en opsætning, teamet selv kan styre og skalere virksomheden med.
dreamstime_l_36924667
Desktop-mobile_Zhrimps
"Vi kom fra tre hjemmesider i et CMS-system, som var ved at lukke ned. Vi var derfor tvunget ud i at finde ud af, hvad der så skulle ske. Vi havde et ønske om at finde det bedst mulige match for os, og vi søgte en partner, som indbød til samarbejde i højere grad, end det vi kom fra. Vi skulle også have nogen, der var HubSpot-velkendte."

Pernille Thøger Pedersen

Marketing Coordinator, OxyGuard

Udfordringen

Forretningen og websitet var vokset fra hinanden

OxyGuard stod med en webstruktur, der ikke længere fulgte med deres forretning. Den gamle Umbraco-side sang på sidste vers, og hjemmesiden var med tiden blevet besværlig at holde opdateret. Det gjorde det svært for kunderne at navigere i det store produktsortiment, og det visuelle udtryk trængte til en kærlig hånd for at matche den kvalitet og ekspertise, som Oxyguard faktisk leverer i dag.

Den største udfordring var dog at forene koncernen digitalt. Med datterselskaberne Water ApS og Cobália var der behov for at skabe en rød tråd på tværs af tre forskellige sites. Målet var at udvikle en fælles brugerflade, der fik selskaberne til at fremstå som en samlet familie, uden at de enkelte brands mistede deres egen identitet eller kontakten til deres specifikke målgrupper:

En proaktiv og ærlig sparringspartner

Hvorfor Itch?

For OxyGuard handlede valget af itch om at finde en partner, der kunne gribe opgaven med tre websites uden at gøre processen tung og forvirrende. De havde brug for rådgivning, der ikke bare handlede om design, men også om den rigtige tekniske arkitektur og økonomiske fornuft.

Allerede i de indledende snakke blev det tydeligt for OxyGuard, at vi ikke bare var en leverandør, men en proaktiv medspiller, der turde udfordre det eksisterende fundament:

"Itch så nogle fejl på vores side, flagede nogle ting for os og stillede nogle spørgsmål, som var meget relevante, og som vi måske ikke nødvendigvis selv havde tænkt ind i processen."

Den ærlighed skabte fundamentet for et partnerskab bygget på tillid frem for hurtige løsninger. OxyGuard har tidligere samarbejdet med større bureauer, hvor de oplevede, at der både var stor udskiftning blandt deres medarbejdere, og der kunne være langt fra kontakt til handling. Med Itch fik de en anden oplevelse: en tæt og tryg relation med hurtig respons og handling.

 

Mobiles_Zhrimps
Løsningen

En effektiv løsning med respekt for budget og funktionalitet

Efter en grundig analyse af OxyGuards behov anbefalede vi dem at rykke platformen til WordPress. Det var en beslutning baseret på både økonomi og funktionalitet. Målet var at skabe en effektiv løsning, der ikke blev gjort mere kompliceret, end den behøvede at være.

Vi udviklede en fleksibel web-struktur, der fungerer som det fælles fundament for hele koncernen. I stedet for at starte forfra tre gange, byggede vi et "Master-site" til OxyGuard, der fungerer som den tekniske skabelon for de to datterselskaber. Ved at bruge de samme grundlæggende sideskabeloner – men med mulighed for at tilpasse farver og moduler – kunne Water ApS og Cobália udrulles langt mere effektivt.

Det sikrede en ensartet oplevelse for brugeren, mens OxyGuard fik en løsning, der er langt nemmere at vedligeholde i hverdagen.

screencapture-oxyguard-dk-2026-07-21-08_32_09
Resultater

Professionelt univers med fuldt digitalt ejerskab

Ved at samle koncernen på ét tag har vi gjort den daglige administration markant lettere, hvilket sparer værdifuld tid. Den største gevinst? OxyGuard er gået fra at være teknisk afhængige til at have fuldt digitalt ejerskab, hvor de kan handle selv.

Vores rådgivning om CMS sikrer dem en økonomisk fornuftig løsning med lave driftsomkostninger, uden at gå på kompromis med hverken data eller kunderejsen. Resultatet er et professionelt univers, der gør det komplekse produktsortiment nemt at navigere i for kunder over hele verden.

Tre selskaber samlet på ét fælles teknisk fundament i WordPress

Fuldt digitalt ejerskab, der gør det muligt for OxyGuard selv at drive deres univers

Lave driftsomkostninger sikrer en økonomisk fornuftig løsning uden kompromiser

En tryg og god oplevelse trods stejl læringskurve

Ingen spørgsmål var for dumme

En afgørende del af projektet var at sikre, at OxyGuard selv kunne drive deres nye univers. Overgangen til WordPress krævede en stejl læringskurve for deres Marketing Coordinator, Pernille Thøger, der ikke tidligere havde arbejdet med systemet. Men samarbejdet med Isabella fjernede usikkerheden og gjorde det til en god oplevelse:

"Der var en mega behagelig arbejdsgang. Jeg havde på intet tidspunkt ondt i maven, og jeg følte aldrig, at jeg var på tværs – der var ikke noget spørgsmål, der var for dumt.”

OxyGuard er altså klædt godt på til at mestre WordPress og dets mange værktøjer og funktioner, så de i dag har det fulde ejerskab over deres eget univers. For at sikre den daglige drift og et godt overblik over de tre sites, har OxyGuard i dag en supportaftale, der fungerer som en tryghed i hverdagen:

"Isabella er supereffektiv og god til at respondere. Hvis der er noget galt, så ved jeg, at hun kan supportere teamet, præcis som hvis jeg var der.”

 

Skal vi også skabe resultater for dig?

Book et møde med Casper Bjerg, der er Head of Web & Marketing og Partner i Itch, og lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe din forretning med at vokse.

Vi gør det nemt

Book et møde med Casper