Case | idura

Rebranding og genopbygning af det digitale fundament

Vi hjalp Idura (tidligere Criipto) med rebranding og migrering til HubSpot – med bevarede SEO-placeringer og en opsætning, marketingteamet selv kan udgive og tilpasse i.
Screenshot 2026-07-21 at 09.14.37
"Niklas har bare styr på sine ting, og han er meget tydelig med, hvad han kan, og hvad han ikke kan. Han har sit ekspertområde og er meget afklaret omkring sin rolle. Det er bare mega cool."

Katrine Thielke

Marketingchef, Idura

Udfordringen

Tungt website satte begrænsninger

Criipto stod med en hjemmeside i HubSpot, der var bygget på et tungt, specialudviklet tema, som var svært at vedligeholde og derfor begrænsede deres evne til at skalere hurtigt. Da IT-virksomheden besluttede at skifte navn og brand til Idura, var det ikke blot et spørgsmål om et nyt logo. Hele det digitale fundament skulle genopbygges, mens virksomheden var i fuld drift.

Oven i det kom udfordringen med timingen. Rebrandingen skulle annonceres live til deres årlige event, "Connect", på Bremen Teater. Det krævede en fejlfrit og koordineret "big bang"-lancering, hvor hjemmeside, domæner og produktplatforme skiftede identitet præcis samtidig. Der var ikke plads til fejl, og SEO-placeringer, tracking og brugerrejser skulle bevares i det øjeblik, navneskiftet blev sagt fra scenen.

Jagten efter den tætte relation

Hvorfor Itch?

For Idura handlede valget af Itch om at finde en partner, der kunne være en naturlig forlængelse af deres eget marketingteam. Katrine Thielke, der er Marketingchef for Idura, forklarer, at de bevidst søgte en samarbejdspartner, der ikke var alt for stor, fordi det sikrer en tættere relation og en følelse af at blive prioriteret:

"Vores samarbejde med Itch er ligesom at have ekstra kolleger, der sidder på et andet kontor og har et andet logo. Man føler virkelig, man bliver prioriteret. Der går ikke fem dage, før der er nogen, der svarer på vores mail. Der går måske 24 timer. Vi står ikke i kø hos Niklas."

 

Pragmatik og respekt

En proces fri for "bureau-snak"

Idura havde tidligere oplevet bureauer, der komplicerede processerne og forsøgte at sælge løsninger på problemer, som de ikke havde. Hos Itch mødte de i stedet en pragmatisk tilgang, der respekterede kundens egne prioriteter og tekniske indsigt.

"Itch prøvede ikke at oversælge os alt muligt ekstra. De svarede ret direkte på: 'Hej, vi har et problem', med: 'Vi kan løse det sådan her for jer'. Der var ikke en masse udenomssnak og en masse tung proces, hvor vi skulle holde en masse møder. Det var ret to the point."

 

Ærlighed skabte tryghed

Løsningen

En optimeret backend og en stærk strategi

Løsningen blev en total migrering af hjemmesiden fra det gamle custom tema til et moderne, fleksibelt tema i HubSpot. Målet var at skabe den samme brugeroplevelse, men med en fundamentalt forbedret teknisk struktur.

Mens hjemmesiden udadtil bevarede sit genkendelige udtryk, blev backend-oplevelsen totalt forvandlet. Ved at standardisere layoutet og implementere globale indstillinger har Idura fået et website, der er markant nemmere at vedligeholde.

En vigtig del af denne proces var det tætte parløb med kundens egen webansvarlige:

"Niklas og vores webmaster sparrede meget – fx om hvad der gav mening at lave som et standardmodul, og hvad der gav mening at lave som et tilpasset modul.”

Teknisk integritet og præcision

Tilliden til projektet bundede i en gennemsigtighed omkring, hvad der var muligt, og hvad der krævede ekstern hjælp. Niklas’ ærlighed omkring sine egne kernekompetencer skabte en tryghed i projektledelsen:

"Han har bare styr på sine ting, og han er meget tydelig med, hvad han kan, og hvad han ikke kan. Han har sit ekspertområde og er meget afklaret omkring sin rolle. Det er bare mega cool."

Selve eksekveringen skete via HubSpots content staging-værktøj, hvilket sikrede, at den nye identitet kunne udrulles simultant på tværs af alle markeder og sprogversioner i det øjeblik, navneskiftet blev annonceret til Iduras event.

SEO-sikring og domænestrategi
Et navneskift er en kritisk fase for søgemaskineoptimering. Vi implementerede en omfattende redirect-plan for alle URL’er og migrerede alle eksisterende tracking-scripts og SEO-indstillinger til det nye setup. Gennem tæt overvågning af Iduras SEO-helbred og brug af værktøjer som Morningscore sikrede vi, at Idura minimerede tabet af SEO-værdi og bevarede så meget domæne-autoritet som muligt i forbindelse med det omfattende skifte.

Resultater

Fra låst system til fleksibelt framework

Lanceringen af Idura blev en teknisk succes. Vi sørgede for, at det digitale setup kørte uden gnidninger, da brandet gik i luften. Et navne- og domæneskift er normalt en stor risiko for din SEO, men vi lagde en stram plan for redirects. Det betød, at Idura tog al deres autoritet og historiske data med over på det nye domæne.

Internt har marketingteamet fået en helt ny hverdag. Vi har skiftet deres låste system ud med et fleksibelt framework. Nu kan de selv bygge og udrulle nye sider, helt uden at skrive en eneste linje kode. Idura har ikke bare fået et nyt navn, men en skalerbar platform, der er klar til deres internationale vækst.

Fejlfri big bang-lancering af nyt navn og domæne – uden nedetid eller tabt trafik

Bevaret SEO-værdi gennem en stram redirect-plan for alle URL'er

Marketingteamet bygger og udruller nu selv sider i HubSpot uden behov for kodning

Skal vi også skabe resultater for dig?

Book et møde med Casper Bjerg, der er Head of Web & Marketing og Partner i Itch, og lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe din forretning med at vokse.

Vi gør det nemt

Book et møde med Casper