Case | Årets SMV

HubSpot er motoren bag Årets SMV

Årets SMV er en nonprofit-virksomhed, der siden 2022 har stået i spidsen for en årlig prisuddeling med det formål at hylde personerne i de danske SMV'er. Vi har hjulpet dem med at stå knivskarpt digitalt siden begyndelsen.
Aarets_SMV_kvadrat
Desktop-mobile_aaretssmv
Udfordringen

Store ambitioner i en lille organisation

Et årligt awardshow, der dækker hele landet, og hvor alle kan indstille kandidater, har mange bevægelige dele. Nomineringer, udvælgelse af kandidater, planlægning af interviews, afstemning, markedsføring og et website, der binder det hele sammen. Alt skal spille sammen og pege frem mod selve arrangementet så gnidningsfrit som muligt.

Med en lille organisation bag sig havde Årets SMV brug for, at de processer kunne køre ét sted. Spredte værktøjer og manuelle arbejdsgange ville hurtigt æde den tid, der skulle bruges på arrangementet. Samtidig var det vigtigt, at den digitale tilstedeværelse fremstod gennemført fra begyndelsen – både for at blive taget alvorligt blandt deltagerne og for at tiltrække partnere.

Opgaven var todelt: et website, der matchede ambitionerne, og et setup, hvor data og arbejdsgange samlede sig i HubSpot frem for at ligge spredt.

Rød tråd på tværs af indsatser

Genkendeligt design

I udviklingen af deres website tog vi udgangspunkt i deres designguide og logo for at skabe en tydelig råd tråd og markante grafiske elementer, der bliver brugt på tværs af sitet.

Undervejs tilføjede vi til designguiden, så den forblev up-to-date og nemt kunne benyttes til andre marketingmaterialer – både on- og offline.

Mobiles_aaretssmv
Løsningen

Sømløst samspil mellem HubSpot og WordPress

Årets SMV bruger HubSpot som CRM og marketingværktøj. For at skabe så meget synergi som muligt og undgå dobbeltarbejde, skulle deres website i WordPress spille gnidningsfrit sammen med HubSpot. Et godt eksempel er deres formularer, der fodrer data direkte ind i CRM'et, hvor de kan bruges til målrettede marketingemails.
0Y0A9016-scaled
Resultater

Ét setup, der arbejder hele vejen fra nominering til awardshow

I dag kører Årets SMV hele arrangementet fra ét professionelt setup i HubSpot. Indstillinger samles og håndteres samme sted, kandidaterne vurderes systematisk, og hvert trin i processen har sin faste plads. Det er en proces, der strækker sig over næsten et halvt år, fra de første nomineringer til showet løber af stablen.

Marketing og kommunikation kører fra samme platform. Nyhedsbreve, kampagner og opfølgning trækker på de samme data, så intet skal tastes ind to gange. Websitet i WordPress spiller direkte sammen med HubSpot, og formularer fodrer data ind i CRM'et, hvor de kan bruges til målrettet kommunikation.

Resultatet er et samlet system, der følger arrangementet hele vejen, så Årets SMV også har tid til at planlægge det storslåede awardshow og hylde ildsjælene i de danske SMV'er.

Website og CRM arbejder sammen uden dobbeltarbejde

Systematisk kandidatvurdering fra nominering til kåring

Ét samlet setup i HubSpot, hvor nøglepersoner har adgang

Skal vi også skabe resultater for dig ?

Book et møde med Morten Staal, der er Head of CRM og Partner i Itch, og lad os tage snakken om, hvordan vi kan hjælpe din forretning med at vokse.

Vi gør det nemt

Book et møde med Morten