HubSpots produktopdateringer - juni 2025

6 minutters læsning

Får du det optimale ud af HubSpot?

Med et HubSpot audit hjælper vi dig med at rydde op i dine data, optimere dit nuværende setup og høste lavthængende frugter.

Læs mere om HubSpot audit
HubSpots produktopdateringer
Udgivet: 30. juni 2025
HubSpots produktopdateringer | Juni 2025 | Itch Marketing
9:20

Det er blevet tid til at tage et kig på nogle af de produktopdateringer, HubSpot har offentliggjort i løbet af juni 2025.

Vi har samlet dem alle i en lille oversigt herunder, så du blot kan klikke på den nyhed, du gerne vil læse mere om.

    1. Få AI’s anbefalinger til actions i dine workflows
    2. Nye funktioner gør det endnu nemmere at kaste dig ud i videoproduktion
    3. Brug din Brand Voice i dine custom agents og opnå ensartet kommunikation
    4. Lad kunderne surfe rundt i dine knowledge-artikler direkte i live-chatten
    5. Opret properties (datafelter) hurtigere og nemmere direkte i dine visninger
    6. Vælg flere HubSpot-brugere i properties
    7. Brug Breeze “Summarize record”-actions i workflows

1. Få AI’s anbefalinger til actions i dine workflows

Vi ved, at det kan være både tidskrævende og komplekst at bygge det perfekte workflow. Ud over at forstå formålet og potentielle udfordringer med workflowet er det også vigtigt at vælge de rette “actions”. Og her kan AI nu komme dig til undsætning ved at:

  • Foreslå relevante actions baseret på mønstre fra succesfulde workflows.
  • Spare dig tid: Du slipper for gætteriet og kan bygge dine workflows hurtigere.
  • Sikre skarpere workflows: AI guider dig mod effektive og velafprøvede processer.

Hvordan fungerer det?
Det er heldigvis enormt simpelt! Når du bygger dit workflow og gemmer en action, anbefaler HubSpot automatisk næste skridt i form af nye actions. Disse forslag er baseret på data fra lignende workflows. HubSpot anbefaler kun actions, når det er relevant. Ser du ingen forslag, er det altså fordi, der ikke er en oplagt anbefaling i netop dét tilfælde. Hver anbefaling, du ser, er altså nøje udvalgt og værdifuld.

Bonus: Jo flere gange, du anvender eller fravælger disse anbefalinger, desto bedre bliver AI til at foreslå relevante handlinger, så du nemmere og hurtigere kan opbygge effektive workflows.

Status: Public Beta (AI-Recommended Actions in Workflows)
Adgang: Marketing Pro, Marketing Enterprise, Marketing+ Enterprise, Ops Pro, Ops Enterprise

AI forslag til actions i workflows

 

2. Nye funktioner gør det endnu nemmere at kaste dig ud i videoproduktion

Video er et mirakelmiddel inden for digital marketing: Den effektive type content, som skiller sig ud i nyhedsstrømmen og fanger målgruppens opmærksomhed i virvaret af budskaber, vi alle bliver eksponeret for hver dag. Det har vi efterhånden læst i diverse blogtitler, mail-emnelinjer og adskillelige rapporter de seneste år.

Men det kræver ofte meget tid og mange forskellige værktøjer at optimere videoindholdet, klippe det ned i mindre bidder til sociale medier og holde styr på performance på tværs af kanaler.

Det har HubSpot heldigvis en løsning på. De introducerer nemlig en række helt nye video-funktioner, der forenkler arbejdsgange, herunder:
 
AI Optimization: Nu får du hjælp til at se alle relevante SEO-felter på én skærm, så du hurtigt kan optimere din video med gode råd fra AI. F.eks. filnavn, søgeord, SEO-beskrivelse, thumbnail osv.

Performance Insights: Uanset om din video er hostet på din hjemmeside eller delt på sociale medier, har HubSpot nu rapporter, der hjælper dig med at analysere performance. F.eks. afspilninger, unikke visninger og gennemsnitlig procentvis visning. 

Clips: Hvis du bruger Remix til at generere videoklip, kan du nu styre disse projekter via fanen "Clips". Fanen viser dig igangværende redigeringsprojekter og færdiggjorte ("Eksporterede") videoer. Du kan endda åbne den nye klip-editor og oprette et nyt klip direkte i appen.

Funktionen er en public beta, hvilket vil sige, at den fortsat er under udvikling - men godt kan tages i brug - ved at tilmelde den. Nogle funktioner virker ikke optimalt endnu, men det ser lovende ud, og vi glæder os til at udforske det nærmere. 

Status: Public Beta (AI-Powered Video Marketing Platform: Easy and Fast Video Marketing)
Adgang: Professional Customer Platform, Enterprise Customer Platform, Content Pro, Content Enterprise, Marketing Pro, Marketing Enterprise, Service Pro, Service Enterprise

 

3. Brug din Brand Voice i dine customer agents og opnå ensartet kommunikation

I sidste måneds blogindlæg om opdateringer fra HubSpot nævnte vi din portals “Brand Voice”, hvor du kan definere din tone of voice, så den indgår i det content, du producerer på tværs af diverse værktøjer i HubSpot. 

Nu kan du også bruge denne brand voice til dine customer agents. Det betyder, at din agent nu kan afspejle din virksomheds generelle tone, stil og personlighed, så interaktionen opleves konsistent og i din virksomheds ånd.

Hvorfor er det vigtigt? 
Uden denne sammenhæng mellem din agent og din brand voice er der fare for, at din AI-generede kundeservice opleves anderledes end det content, der er tilgængeligt rundt omkring på dit website (f.eks. i dine blogindlæg, nyhedsbreve eller produkttekster). Genkendelighed skaber tryghed og tillid, som især er vigtigt i en servicesituation.

Hvordan fungerer det? 
Under opsætningen af din customer agent får du nu mulighed for at vælge “Personality”. Her kan du ganske enkelt vælge “Use my Brand Voice”. Det er dog kun muligt, hvis du allerede har opsat din Brand Voice i HubSpot.

Status: Live
Adgang: Professional Customer Platform, Enterprise Customer Platform, Service Pro, Service Enterprise

Tilføj brand voice til customer agent

4. Lad kunderne surfe rundt i dine knowledge-artikler direkte i live-chatten

Tidligere var det sådan, at når en kunde stillede et spørgsmål i dit websites chatbot, kunne du lede dem videre til din knowledge base ved at inddrage links til artikler, der var relevante i forhold til deres spørgsmål. Fandt de ikke svaret i din knowledge base, måtte de vende tilbage til din chatbot for at stille et nyt spørgsmål. Eller måske opgav de og var nødt til at række direkte ud til dig. Eller endnu værre: helt opgive at få svar på deres forespørgsel forlade dit website irriteret og frustreret.

Det er heldigvis fortid. Nu kan kunderne nemlig læse dine knowledge-artikler direkte i chatbotten. Og de kan endda browse rundt og stille flere forskellige spørgsmål uden at skulle forlade din side.

Hvordan aktiveres det? 
Funktionen skal tilføjes hvert enkelt chatflow. Under dine chatflow indstillinger, vinger du funktionen “Enable browse and search”, og så er det aktiveret. Easy Peasy. 

Status: Live
Adgang: Service Hub Professional, Enterprise portaler

Søg i knowledge artikler i live chat

5. Opret properties (datafelter) hurtigere og nemmere direkte i dine visninger

Det behøver ikke længere at være kompliceret at oprette nye properties, når du står i en bestemt visning og mangler et datafelt at udfylde.

Med den helt nye opdatering kan du nu tilføje den direkte ved at tilføje en ny kolonne i din visning og vælge “Create property”. Du bliver ikke ledt videre til indstillingerne, men følger blot de normale steps, du skal igennem, når du opretter properties.

Pas på med at oprette properties i vildskab!
Vær dog OBS på, at du kan have nogle begrænsninger i dine brugerindstillinger, som betyder, at du ikke har adgang til at oprette properties. Tag i så fald fat i din virksomheds HubSpot-admin og aftal, om du skal have det eller ej.

I nogle virksomheder - især meget store virksomheder med mange brugere i HubSpot - ønsker man ikke at lade alle medarbejderne oprette properties, da det kan mudre billedet, og man risikerer at oprette flere properties til samme formål, så man ikke får gavn af hinandens data. Så pas på og sørg for, at I er alignet i hele virksomheden, før du slår dig løs.

Status: Live
Adgang: Alle Hubs og Tiers 

 

6. Vælg flere HubSpot-brugere i properties

Det virker umiddelbart som en lille nyhed, men ikke desto mindre kan det have stor betydning for de mange virksomheder, der har manglet den. Her tænker jeg på den nye funktion, hvor det nu er muligt at vælgere flere HubSpot-brugere i stedet for én bruger i properties. 

F.eks. kan flere brugere nu være contact owner eller deal owner. Det åbner op for en hel anden måde at arbejde med deals på, og du slipper for at skulle lave alverdens work-arounds med ekstra properties for at indikere, at I er flere, der arbejder på en bestemt kunde.

Status: Public Beta (Create multi-select User properties)
Adgang: Alle Hubs og Tiers

Vælg flere HubSpot bruge i properties

 

7. Brug Breeze “Summarize record”-actions i workflows

HubSpot introducerer nu den nye Breeze-action “Summarize record” i workflows. Indtil nu har Breeze kun været tilgængelig on-demand, når teams har arbejdet i HubSpot. Men med de nye Breeze-actions i workflows kan AI-opgaver nu automatiseres i stor skala.

For eksempel kan du i et workflow, der skal fordele nye leads mellem sælgerne i dit salgsteam, tilføje en "Summarize record"-action. Når et lead går igennem workflowet og tildeles en bestemt sælger, genererer HubSpot automatisk et kort resumé, som tilføjes i en note på leadet og hurtigt giver sælgeren et overblik over leadets handlinger, aktivitet m.m.

Status: Public Beta (Breeze 'Summarize record' workflow action)
Adgang: Marketing Pro, Marketing Enterprise, Ops Pro, Ops Enterprise, Sales Pro, Sales Enterprise, Service Pro, Service Enterprise

Summarize record i workflows

 

Emner: HubSpot

Få besked ved nye artikler