Flere af vores kunder spørger ind til HubSpot Agents lige nu, hvad de kan bruges til, og hvordan de adskiller sig fra hinanden. Derfor har vi samlet et praktisk overblik over de agents, vi oftest ser skabe værdi i B2B.
De agents, vi gennemgår her, er standardagenter fra Agent Hub, men de er langt fra de eneste muligheder. En stor del af værdien opstår faktisk først, når man bygger specialiserede agents til sin egen forretning, som vores egen deal-lost agent, der vurderer, hvor i processen deals bliver tabt, eller vores spam-agent, der skelner mellem reelle salgsmuligheder og rene spamhenvendelser.
I dette indlæg kan du blive klogere på:
- Hvad er forskellen på traditionel automatisering og AI-agenter?
- Hvornår giver HubSpot Agents mening i praksis?
- Hvad er Nurture Agent?
- Hvad er Campaign Agent?
- Hvad er Prospecting Agent?
- Hvad er Customer Agent?
- Hvad er Data Agent?
- Hvad er Revenue Agent?
- Hvilken HubSpot Agent bør du starte med?
- FAQ
Hvad er forskellen på traditionel automatisering og AI-agenter?
Traditionel automation i HubSpot bygger på regler. Du sætter en trigger, vælger nogle betingelser og definerer en handling. Det er effektivt, når processen er forudsigelig.
AI-agenter arbejder mere dynamisk. De bruger kontekst fra CRM-data, indhold og interaktioner til at vælge den mest relevante handling i situationen. Det gør dem stærke i processer, hvor timing, vurdering og personalisering betyder noget.
Det betyder ikke, at dine workflows bliver irrelevante. Tværtimod. Workflows håndterer det forudsigelige, mens agents er mest værdifulde, når du vil løfte opgaver, der ellers kræver manuel vurdering.
Hvornår giver HubSpot Agents mening i praksis
HubSpot Agents giver mest mening, når du har en tydelig proces, et konkret mål og data, der er gode nok til at træffe beslutninger på. Hvis dit fundament halter, bliver dit output også derefter.
For de fleste B2B-virksomheder er det smartest at starte med én agent, der løser en reel flaskehals. Er udfordringen lav respons i nurturing? Kig på Nurture Agent. Er det tungt manuelt prospecting-arbejde? Kig på Prospecting Agent.
Standard agents dækker dog sjældent alt. Den største værdi opstår ofte, når du bygger videre med specialiserede agents, der matcher jeres processer, data og definitioner.
Hvad er Nurture Agent?
Nurture Agent personaliserer eksisterende automatiserede marketingmails på kontaktniveau. Den skriver ikke en marketingmail fra bunden. Den tager udgangspunkt i en allerede publiceret automatiseret e-mail og omskriver udvalgte tekstsektioner som emnelinje, brødtekst og CTA.
Agenten bruger CRM-data og webresearch som grundlag for personaliseringen. Det gør den relevant for B2B-virksomheder, der vil gøre nurturing mere 1:1 uden at bygge et stort antal manuelle versioner.
Hvornår er Nurture Agent mest relevant?
Nurture Agent er mest relevant, når du allerede arbejder med lead nurturing og vil gøre dine flows mere relevante for den enkelte kontakt. Hvis dine e-mails er for brede, kan agenten løfte oplevelsen uden at du skal oprette nye flows for hvert segment.
Hvad er Campaign Agent?
Campaign Agent hjælper marketingteams med at gå fra idé til en sammenhængende kampagne i HubSpot. Den samler kontekst fra dit brand, din målgruppe, jeres tidligere performance og eksisterende indhold og bruger det til at foreslå en kampagneplan.
Agenten er ikke bare en generator af enkeltaktiver. Den er designet til at tænke kampagnen på tværs af funnel og foreslå, hvordan blogindlæg, landingssider, e-mails og opslag på sociale medier hænger sammen.
Det gør Campaign Agent relevant for B2B-teams, der vil væk fra enkeltstående aktiviteter og i stedet bygge mere sammenhængende demand generation.
Hvornår er Campaign Agent mest relevant?
Campaign Agent er mest relevant, når du allerede ved, hvad du vil opnå, men vil have hjælp til at strukturere kampagnen og koordinere de rigtige assets. Den er mindre relevant, hvis du kun skal producere ét enkelt stykke indhold.
Hvad er Prospecting Agent?
Prospecting Agent er HubSpots AI-agent til prospecting. Den overvåger target companies for buying signals, finder relevante kontakter og udarbejder personaliseret outreach, som salg enten kan godkende eller sende automatisk afhængigt af opsætningen.
Agenten kombinerer CRM-data, research og signaler fra markedet for at foreslå, hvem der er værd at kontakte nu. Det er en anden tilgang end klassisk sekvensarbejde, hvor reps ofte selv skal finde timing og vinkel.
For B2B-salg er styrken især, at Prospecting Agent kan reducere tiden brugt på research og gøre outreach mere signalbaseret. Du kan læse mere om, hvordan det spiller sammen med moderne salgsprocesser i HubSpot.
Hvornår er Prospecting Agent mest relevant?
Prospecting Agent er mest relevant, når du arbejder med ICP, target accounts og et salgsteam, der ellers bruger for meget tid på at finde de rigtige kontakter og skrive første udkast til outreach.
Hvad er Customer Agent?
Customer Agent er HubSpots AI-agent til kundedialog og besøgsinteraktioner. Den kan svare på spørgsmål fra besøgende og kunder på tværs af kanaler som chat, e-mail, Facebook Messenger, WhatsApp, formularer og Help Desk.
Agenten bruger knowledge base-artikler, websider, blogindlæg og uploadede filer som vidensgrundlag. Derudover kan den kvalificere leads, indsamle kontaktoplysninger, booke møder og sende samtaler videre til et menneske, når det er nødvendigt.
For B2B er værdien ofte todelt. Customer Agent kan både lette trykket på support og hjælpe med at kvalificere henvendelser tidligere i kunderejsen. Det gør den interessant for virksomheder, der vil skabe en mere sammenhængende kundeoplevelse i service og support.
Hvornår er Customer Agent mest relevant?
Customer Agent er mest relevant, når du har mange gentagne spørgsmål, et voksende supportflow eller et behov for at være mere tilgængelig uden at øge bemandingen tilsvarende. Den kræver dog gode knowledge sources for at levere kvalitet.
Hvad er Data Agent?
Data Agent automatiserer research og opdatering af CRM-data. Den driver blandt andet Smart Properties, Smart Workflow Actions og Smart Columns, så du kan få AI-baserede svar direkte ind i dit CRM og dine datasæt.
I praksis betyder det, at du kan definere et spørgsmål og en datakilde, hvorefter agenten researcherer svaret og skriver det tilbage i en egenskab. Datakilderne kan være web, website-indhold, property data, engagements og associerede CRM-objekter.
Tre eksempler på, hvordan Data Agent bruges i praksis
Et konkret eksempel er prioritering af nye leads. Her kan Data Agent berige company records med svar på spørgsmål som: Tilbyder virksomheden abonnementsbaserede services, og har de et dedikeret salgsteam? Når svaret skrives tilbage i en property, kan marketing bruge det til segmentering, mens salg kan bruge det til at prioritere de virksomheder, der minder mest om den ideelle kunde.
Det samme gælder ICP-fit. Her kan Data Agent vurdere, om en virksomhed matcher jeres ideelle kundeprofil ud fra spørgsmål som: Opererer de i den rigtige branche, har de den rette kompleksitet, og ligner deres setup de virksomheder, I typisk skaber mest værdi for? Når svaret skrives tilbage i CRM, bliver det lettere at bygge segmenter og fokusere indsatsen dér, hvor potentialet er størst.
Et tredje eksempel er upsell-potentiale. Hvis du allerede har kunder i CRM, kan Data Agent bruges til at identificere tegn på, at en kunde er klar til næste skridt. Det kan være spørgsmål som: Har virksomheden udvidet sit team, lanceret nye services eller fået et setup, der peger på behov for flere Hubs, integrationer eller mere automatisering? Den type berigelse giver både salg og kundesucces et stærkere grundlag for at prioritere den rigtige opfølgning.
Det gør Data Agent særligt relevant, hvis du arbejder med berigelse, prioritering eller datakvalitet. For mange B2B-virksomheder er det her, AI bliver praktisk i CRM-hverdagen, fordi det gør data mere brugbare i både marketing og salg. Og netop derfor kan Data Agent være et godt sted at starte, hvis du vil have AI helt tæt på de beslutninger, teams træffer hver dag.
Hvornår er Data Agent mest relevant?
Data Agent er mest relevant, når du har brug for bedre beslutningsgrundlag i dit CRM. Det kan være i lead scoring, account research, segmentering eller opfølgning, hvor manuelle opslag ellers sluger tid. Du kan se mere om det i vores tilgang til data og CRM-setup.
Hvad er Revenue Agent?
Revenue Agent overvåger åbne fakturaer og hjælper med at automatisere outreach til kunder med forfaldne eller kommende betalinger. Den foreslår personlige opfølgningsplaner og tilpasser dem, når en kunde svarer, eller når fakturastatus ændrer sig.
Agenten kan arbejde med påmindelsesmails, svarmails og interne escalation emails. Den kan også køre med forskellige automationsniveauer, så du enten godkender alt, eller lader agenten sende automatisk, indtil kunden svarer.
Revenue Agent er derfor mest relevant for virksomheder, der allerede bruger HubSpot til fakturering eller synkroniserer fakturadata ind i platformen. Den handler mindre om marketing og mere om at skabe mere struktur i opfølgning på betalinger.
Hvornår er Revenue Agent mest relevant?
Revenue Agent er mest relevant, når manuel rykkerproces tager tid, eller når opfølgning på åbne fakturaer er for personafhængig. I de tilfælde kan agenten skabe mere konsistens og færre manuelle flaskehalse.
Hvilken HubSpot Agent bør du starte med?
Det afhænger af, hvor jeres største flaskehals er lige nu. Har I et marketingteam, der vil løfte performance i nurturing, er Nurture Agent et oplagt sted at starte. Har I et salgsteam, der bruger for meget tid på prospect research, peger pilen ofte på Prospecting Agent.
Hvis udfordringen ligger i kundedialog, support eller tilgængelighed, er Customer Agent typisk mere relevant. Og hvis I mangler bedre CRM-data eller vil automatisere research, er Data Agent ofte det mest praktiske første skridt.
Det vigtigste er ikke at starte bredt. Det vigtigste er at starte dér, hvor én agent kan skabe målbar værdi hurtigst, og derefter vurdere, om behovet kalder på flere standard agents eller noget mere specialiseret.
For nogle virksomheder er svaret en standard agent fra Agent Hub. For andre giver det mere mening at bygge noget mere specialiseret. Det kan for eksempel være en agent, der analyserer tabte deals for at finde mønstre i pipeline, eller en agent, der vurderer om nye SQL- og MQL-henvendelser er reelle salgsmuligheder eller blot spam.
HubSpot Agents virker bedst som en del af din vækstplatform
HubSpot Agents er interessante, fordi de flytter AI tættere på de processer, hvor arbejdet faktisk sker. Men værdi opstår først for alvor, når agents arbejder sammen med gode data, klare processer og et team, der ved, hvad målet er.
Det er også derfor, vi ser agents som en del af en større vækstplatform. De skal ikke stå alene. De skal understøtte samspillet mellem marketing, salg, service, data og kundeoplevelse. Og de skal vælges ud fra forretningens behov, ikke bare ud fra hvad der allerede ligger klar i Agent Hub.
Hos Itch hjælper vi virksomheder med at prioritere de AI-funktioner, der giver mening i deres setup. Nogle gange handler det om at aktivere de rigtige standard agents. Andre gange handler det om at bygge specialiserede agents, der matcher den måde, jeres forretning faktisk arbejder på.
Det kan være agents, der analyserer, hvor deals tabes i pipeline, eller agents, der vurderer om nye SQL- og MQL-henvendelser er spam eller reelle salgsmuligheder. Hvis du vil forstå, hvilke agents der er relevante for jeres forretning, kan du tage fat i os om AI i HubSpot eller jeres overordnede AI-strategi.