Hvad er HubSpot Operations Hub?
- Kapitel 1 Hvad er HubSpot Operations Hub?
- Kapitel 2 Hvilke HubSpot Operations Hub-pakker findes der?
- Kapitel 3 Hvilke funktioner er der i Operations Hubs pakkeløsninger?
- Kapitel 4 Hvilke værktøjer er der i Operations Hub Starter?
- Kapitel 5 Hvilke værktøjer er der i Operations Hub Professional?
- Kapitel 6 Hvilke værktøjer er der i Operations Hub Enterprise?
- Kapital 7 Hvilken HubSpot Operations Hub-pakke skal du vælge?
- Kapitel 8 Hvad koster HubSpot Operations Hub?
- Kapitel 9 Hvornår er HubSpot et godt valg?
- Kapitel 10 Hvorfor bruge en HubSpot-partner?
Hvad er HubSpot Operations Hub?
HubSpot Operations Hub er et kraftfuldt værktøj, der hjælper dig med at synkronisere din data og connecte din HubSpot-platform med andre apps, så du får værdifuld data og kan automatisere interne såvel som eksternt rettede processer.
Operations Hub er en del af HubSpot's platform og giver din organsition mulighed for at centralisere jeres data, automatisere manuelle opgaver og få indsigt i hele kunderejsen. Operations Hub hjælper dig derfor med at få endnu mere ud af den investering, du allerede har lavet i HubSpot ved at eliminere manuelle opgaver og øge effektiviteten for dig og dit team.
Hvilke HubSpot Operations Hub-pakker findes der?
HubSpot Operations Hub findes i tre forskellige pakker, der bliver mere komplekse og tiltagende større investeringer:
-
Operations Hub Starter: Denne pakke inkluderer de grundlæggende værktøjer, du har brug for for at automatisere og centralisere dine data. Dette inkluderer to-vejs datasynkronisering og custom field mapping.
-
Operations Hub Professional: Denne pakke inkluderer alle funktionerne i Operations Hub Starter og tilføjer muligheden for at programmere automations og bots samt automation af datakvalitet. Dette giver dig mulighed for at skræddersy og automatisere dine arbejdsprocesser, samt kontrollere adgangen til forskellige dele af HubSpot-platformen.
-
Operations Hub Enterprise: Denne pakke inkluderer alle funktionerne i Operations Hub Professional og tilføjer muligheden for at oprette og administrere flere konti og give adgang til forskellige teammedlemmer. Du får udvidede datasæt og flere rapporteringsmuligheder. Dette gør det nemt at administrere og skalere på tværs af organisationen og giver dig endnu flere indsigter, du kan bruge til at udvikle din virksomhed.
Når du vælger Operations Hub Starter, får du helt overordnet adgang til en række værktøjer udover de gratis funktioner, der følger automatisk med HubSpot CRM. Vælger du Professional, får du adgang til yderligere værktøjer inkl. værktøjerne fra Free og Starter. Og med Enterprise får du selvfølgelig adgang til samtlige funktioner, HubSpot kan byde på i Operations Hub.
Det er vigtigt at bemærke, at hver pakke har forskellige priser og funktioner. Når du skal vælge Operations Hub-pakke, skal du derfor grundigt overveje din virksomheds behov og budget.
Vi uddyber de tre løsninger herunder. Men først får du et (forhåbentligt) klart overblik i en tabel. Dér kan du se, hvad de forskellige pakker indeholder. Dernæst dykker vi lidt mere ned i materien af HubSpot Operation Hubs forskellige pakker.
Har du spørgsmål til hvilke dele af HubSpot, der opfylder dine behov, hjælper vi dig gerne med at finde frem til den helt rette HubSpot-løsning.
Hvorfor skal din virksomhed bruge HubSpot?
Synes du, HubSpot er et interessant værktøj, der kan skabe værdi i din virksomhed? Vi kan kun være enige! Men måske der er nogle af dine kolleger, der stadig har brug for lidt overtalelse?
Med vores e-bog får du fem gode argumenter til henholdsvis ledelsen, salg, marketing, kundeservice og IT.
Hent den gratis, og få værktøjerne til at sælge HubSpot ind i din virksomhed.
Hvilke funktioner er der i Operations Hubs pakkeløsninger?
Med Operations Hub Starter, Professional og Enterprise får du adgang til en lang række forskellige funktioner. Grundlæggende har de største pakker mere avancerede data setups og større muligheder for at skræddersy din platform. Generel datasynkronisering får du dog med alle pakker!
Der kommer hele tiden nye opdateringer af HubSpot. Det er derfor umuligt at lave en fuldendt liste (som samtidig giver dig et overblik). Vi har derfor samlet de funktioner, vi mener, er de vigtigste ved de 3 Operations Hub pakker i tabellen herunder.
Hvilke værktøjer er der i Operations Hub Starter?
HubSpot Operations Hub Starter er et godt valg til dig i en mindre virksomhed, der stadig er ny på datarejsen. Overskriften ved Operations Hub Starter er datasynkronisering. Har du eks. allerede data i Salesforce og skal til at bruge HubSpot CRM og/eller HubSpot Marketing Hub, hjælper Operations Hub med at få synkroniseret simple data og få systemerne til at snakke sammen.
Udover datasynkronisering får du også mulighed for custom field mapping, hvilket gør, at du kan oprette dine egne datapunkter og properties, som kan synkroniseres med tredjeparts applikationer.
Funktioner i Operations Hub Starter
Retargeting ads giver dig mulighed for bruge data fra dine besøgende til at lave målrettede annoncer (på eks. Facebook og LinkedIn) til dem, der tidligere har besøgt dit website.
Hvis en person eksempelvis har besøgt din hjemmeside, men ikke har foretaget en konvertering (f.eks. købt et produkt eller udfyldt en formular), kan du bruge retargeting ads til at vise annoncer for dem, når de besøger andre websteder eller sociale medier.
Email Health Reports (Email helbredsrapportering) i HubSpot giver dig indsigt i, hvordan dine e-mails klarer sig, og hjælper dig med at forbedre deres performance. Funktionen inkluderer en række standardrapporter, der giver dig detaljerede oplysninger om, hvordan dine e-mails bliver modtaget og interageret med af modtagerne.
Nogle af de rapporter, du kan få adgang til med Email Health Reports, inkluderer:
-
E-mail Delievery: Denne rapport viser dig, hvor mange af dine e-mails der er blevet leveret til modtagerens indbakke og hvor mange, der er blevet afvist eller blokeret.
-
E-mail Open Rate: Denne rapport viser dig, hvor mange af dine e-mails der er blevet åbnet af modtageren, og hvor mange gange hver e-mail er blevet åbnet.
-
E-mail Click Rate: Denne rapport viser dig, hvor mange gange modtagerne har klikket på links i dine e-mails, og hvilke links der har fået flest klik.
-
E-mail Unsubscribe Rate: Denne rapport viser dig, hvor mange modtagere der har afmeldt sig fra din e-mail-liste.
Email Health Report kan hjælpe dig med at identificere områder, hvor du kan forbedre dine e-mail-kampagner og øge engagementet med dine modtagere. Med disse oplysninger kan du tilpasse dine e-mails og forbedre deres ydeevne over tid.
Historisk synkronisering i HubSpot Operations Hub er en funktion, der gør det muligt for dig at synkronisere data fra dine eksterne kilder med HubSpot-platformen - inklusiv data, der er oprettet før synkroniseringsprocessen er blevet aktiveret.
Når du aktiverer historisk synkronisering, vil HubSpot analysere din eksterne datakilde og trække alle eksisterende data, der svarer til de valgte kriterier, ind i HubSpot-platformen. Det betyder, at du kan synkronisere alle eksisterende data, så du får en mere komplet og opdateret oversigt over dine kunder og deres aktiviteter.
Historisk synkronisering kan være nyttigt, hvis du har brug for at opdatere og synkronisere dine data fra en ekstern kilde, f.eks. et andet CRM, eller hvis du har tilføjet et nyt system til din tech stack. Det kan også være nyttigt, hvis du ønsker at se en komplet oversigt over alle data, der er relevante for en bestemt kunde eller kampagne.
Historisk synkronisering kan være en tidskrævende proces, afhængigt af mængden af data, du ønsker at synkronisere. Du bør derfor overveje at aktivere historisk synkronisering i god tid, så du kan være sikker på at have de data, du har brug for, når du skal bruge dem.
Datasynkronisering i HubSpot handler om at overføre data mellem forskellige systemer og platforme for at sikre, at data er opdateret(synkroniseret) og konsistent på tværs af alle systemer. Med Operations Hub kan du synkronisere data mellem HubSpot og andre eksterne systemer.
Datasynkronisering med HubSpot Operations Hub fungerer ved at oprette forbindelse mellem HubSpot og dine eksterne systemer ved hjælp af API'er eller andre integratonsformer. Når synkroniseringen er aktiveret, kan du vælge, hvilke data du ønsker at synkronisere mellem de to systemer, og hvor ofte synkroniseringen skal finde sted.
Eksempler på data, der kan synkroniseres mellem HubSpot og eksterne systemer, inkluderer:
-
Kontakter: Synkronisering af kontaktoplysninger mellem HubSpot og en anden platform kan hjælpe dig med at opretholde opdaterede oplysninger om dine kunder på tværs af platformene.
-
Salgsdata: Synkronisering af salgsdata mellem HubSpot og din ERP kan hjælpe dig med at spore og administrere dine salgsaktiviteter og kundeforhold på en mere effektiv måde.
-
Marketingdata: Synkronisering af marketingdata mellem HubSpot og andre marketingplatforme kan hjælpe dig med at overvåge og måle effektiviteten af dine kampagner på tværs af forskellige kanaler.
Datasynkronisering i HubSpot Operations Hub kan hjælpe dig med at forbedre datakvaliteten og automatisere processer, der ellers ville være tidskrævende og manuelle. Det kan også hjælpe dig med at opnå en mere komplet og opdateret oversigt over dine kunder og deres aktiviteter, hvilket kan føre til mere effektive kundeinteraktioner og bedre resultater for din virksomhed.
Standard oversigt over felter i HubSpot Operations Hub refererer til de felter, der er tilgængelige i HubSpot-platformen som standard, og som kan bruges til at gemme og organisere data om kontakter, virksomheder og andre objekter i systemet.
De fleste af disse standardfelter er tilgængelige i alle HubSpot-produkter, herunder Marketing Hub, Sales Hub og Service Hub - og Operations Hub. Nogle eksempler på standardfelter, der er tilgængelige i HubSpot-platformen, inkluderer:
-
Navn
-
E-mailadresse
-
Telefonnummer
-
Adresse
-
Jobtitel
Disse standardfelter kan bruges til at gemme og organisere oplysninger om dine kontakter og virksomheder, hvilket kan hjælpe dig med at opretholde en mere opdateret og omfattende database over dine kunder og deres aktiviteter.
Tracking af email-svar i HubSpot Operations Hub giver dig mulighed for at overvåge, hvornår og hvordan dine kontakter reagerer på dine e-mails, så du kan følge op på dem mere effektivt. Når du bruger HubSpot til at sende e-mails - eller har HubSpot integreret med eks. Outlook og Gmail, kan du spore, hvornår modtageren åbner e-mailen, klikker på links og udfører andre handlinger i forbindelse med e-mailen.
Hvilke værktøjer er der i Operations Hub Professional?
HubSpot Operations Hub Professional er til dig, der har et behov for sikre data, god afrapportering og flere muligheder end dem, du finder i Starter.
Med HubSpot Operations Hub Professional kan du automatisere datakvaliteten, oprette skræddersyede rapporter og dashboards, automatisere dine arbejdsgange med programmerbar automation, oprette calculated properties og bruge webhooks til at integrere HubSpot med andre systemer.
Funktioner i Operations Hub Professional
Automation af datakvalitet er en funktion i HubSpot Operations Hub, der gør det muligt at automatisere processen med at opdatere og vedligeholde data i dit CRM-system og andre tilknyttede systemer.
Med automation af datakvalitet kan du oprette automatiserede workflows, der automatisk opdaterer og kvalitetssikrer dine data. Du kan oprette regler, der overvåger visse felter, såsom e-mailadresse eller telefonnummer, og opdaterer dem automatisk, hvis de er forkerte eller mangler. Du kan også oprette regler, der samler data fra forskellige kilder og kvalitetssikrer dem, så de er konsistente og pålidelige.
Automation af datakvalitet kan også hjælpe dig med at undgå duplikerede data i dit system og forhindre fejl i dine rapporter og analyses. Ved at sikre, at dine data er korrekte og ajourførte, kan du træffe bedre beslutninger baseret på pålidelige data.
Det hjælper dig med at automatisere processer, spare tid og få højere datakvalitet.
Skræddersyet rapportering giver dig mulighed for at oprette tilpassede rapporter og dashboards til at analysere og visualisere dine data på en måde, der er skræddersyet til dine behov og krav.
Med skræddersyet rapportering i HubSpot kan du oprette rapporter og dashboards, der viser specifikke data, felter og metrikker, som er vigtige for din virksomhed og din branche. Du kan også tilpasse dit rapporteringslayout og tilføje din virksomheds branding og farveskema.
HubSpot Operations Hub giver dig mulighed for at lave programmerbar automation, hvor du skræddersyer nogle af dine workflows til at opfylde netop dine behov.
Calculated properties gør det muligt at oprette brugerdefinerede properties baseret på eksisterende data. Disse calculated properties kan bruges til at generere avancerede og tilpassede rapporter, automatiseringer og personalisering af kampagner og workflows.
Webhooks API'en giver dig mulighed for at abonnere på begivenheder, der finder sted i en HubSpot-konto med din integration installeret. I stedet for at foretage et API-kald, når en begivenhed finder sted i en tilsluttet konto, kan HubSpot sende en HTTP-anmodning til et endpoint, du konfigurerer.
Hvilke værktøjer er der i Operations Hub Enterprise?
HubSpot Operations Hub Enterprise er den største pakke af Operations Hub. Den passer til større virksomheder, der har brug for stor grad af customizing, avanceret databehandling og forskellige permissions-typer.
Med HubSpot Operations Hub Enterprise får du adgang til funktioner som tilpasning af datasæt, avancerede tilladelser, snowflake data-deling og muligheden for at oprette custom objects. Disse funktioner giver dig mulighed for at håndtere komplekse operationelle udfordringer og udtrække mere værdi fra jeres data.
Funktioner i Operations Hub Enterprise
Calculated properties giver dig mulighed for at oprette tilpassede ligninger baseret på numeriske properties. For eksempel kan en bruger oprette en calculated property, der beregner gennemsnitsværdien af en bestemt post. Du kan oprette disse calculated properties ved at oprette en brugerdefineret property og derefter vælge "Calculation" under "Felttype".
I Operations Hub Enterprise kan brugere bruge disse calculated fields til at generere tilpassede datasæt.
HubSpots datasæt giver analytikere og driftsteams mulighed for at generere samlinger af data inden for deres Hub. Disse datamængder kan derefter genbruges og sendes videre, så brugerne kan opbygge rapporter og sikre, at deres rapportering er i overensstemmelse med og tilsluttet resten af virksomheden.
Avancerede permissions i HubSpot Operations Hub giver administratorer mulighed for at oprette mere specifikke tilladelser for brugere. Dette betyder, at administratorer kan give brugere adgang til bestemte dele af HubSpot, mens andre dele forbliver begrænset.
Det er ofte en vigtig del, hvis I er mange i virksomheden, som bruger HubSpot, men har vidt forskellige behov.
Snowflake data sharing er en funktion i HubSpot Operations Hub Enterprise, der gør det muligt at dele store datamængder mellem organisationer og partnere på en sikker måde. Ved at bruge Snowflake Cloud Data Platform kan du nemt dele dine HubSpot-data med andre, uden at du behøver at flytte dataene eller give adgang til hele databasen.
Custom objects gør det muligt qt oprette brugerdefinerede objekter, der kan gemme specifikke typer af data. Dette er især nyttigt for virksomheder, der har brug for at gemme data, som ikke er dækket af standardobjekterne i HubSpot, eller hvis de har brug for mere avanceret databehandling.
Custom objects kan oprettes ved at definere de felter, der er nødvendige for at gemme dataene, og derefter oprette et objekt, der er knyttet til en bestemt record type. Disse objekter kan derefter bruges til at gemme data, der er unikke for virksomhedens behov, og kan integreres med andre værktøjer og funktioner i HubSpot.
Hvilken HubSpot Operations Hub-pakke skal du vælge?
Hold da op. Nu har du været igennem en lang række funktioner og forskellige værktøjer, du kan få med HubSpot Operations Hub i de forskellige pakker. Men hvilken Operations Hub-pakke er det så egentlig, der opfylder din virksomheds behov? Det er nu, vi skal finde ud af, hvilken pakke der opfylder dine behov.
Nogle af de spørgsmål, du kan stille dig selv, kan være:
- Hvad er dit budget?
- Hvad er de tekniske krav til jeres datastyring?
- Hvor meget har I behov for at skræddersy jeres løsning?
- Hvad er fremtidsmulighederne?
Overvej det sammen med dit team. Og tænk jeres vækstambitioner med i overvejelserne. HubSpot er nemlig skab til vækst og for at skabe de optimale forhold for netop det.
Har du brug for hjælp til at vælge rigtigt? Eller vil du gerne høre mere om HubSpots mange muligheder? Så er du mere end velkommen til at booke en HubSpot demo med en af vores HubSpot-specialister.Få en HubSpot Demo
Få svar på spørgsmål om Operations Hub. Vi har flere års erfaring med HubSpot og integrationer med forskellige andre platforme. Har du spørgsmål til, hvilke platforme HubSpot integrere med, eller hvordan det foregår med datasynkronisering? Så book en gratis demo med en af os.
Find et tidspunkt, der passer dig. Og skriv gerne, hvis der er specifikke ting, du gerne vil høre om. Så kan vi forberede os bedst muligt og gøre demoen så relevant for dig, som muligt.
Hvad koster HubSpot Operations Hub?
Overvejer du, om HubSpot Operations Hub skal være en del af din HubSpot-pakke? Så har prisen nok også en betydning for, om du skal have det med.
Først og fremmest er det vigtigt, at du vil prioritere HubSpot og allokere timer til at kommer godt fra starte og bruge det rigtigt, så I får gavn af alle de muligheder, HubSpot tilbyder. Derudover er det vigtigt at have med i sine overvejelser, at I med HubSpots automatiseringer og datasynkronisering kan sparer rigtig mange arbejdstimer, der måske indtil nu bliver brugt på manuelt arbejde.
Priserne herunder er taget fra HubSpots hjemmeside, og de kan til enhver tid ændres af dem.
- HubSpot Operations Hub Starter: €45 pr. måned
- HubSpot Operations Hub Professional: €720 pr. måned
- HubSpot Operations Hub Enterprise: €2000 pr. måned
Som du kan se, er der stor prisforskel på Starter, Professional og Enterprise. Med HubSpot er du dog ikke låst til en løsning. Hvis du eksempelvis tænker, at du ikke har brug for Enterprise lige nu, men kan nøjes med Professional eller endda Starter, kan du altid opgradere, når behovet opstår.
Hvordan kan vi hjælpe dig med HubSpot?
Vi tilbyder et stort udvalg af services inden for HubSpot:
Hvornår er HubSpot et godt valg?
HubSpot er meget mere en Operations Hub. I virkeligheden er Operations Hub kun en lille og ofte usynlig del af HubSpot. Med HubSpot kan du nemlig også holde styr på din sales pipeline, lave avanceret marketing automation, yde god kundeservice og meget mere.
Med HubSpots andre hubs, der fokuserer på Marketing, Salg og Service kan få en skræddersyet løsning, der passer til din virksomheds behov. Og det bedste er, at du nemt kan ændre dit setup, hvis dine omstændigheder ændrer sig. Når du samler flere hubs i en bundle har du desuden god mulighed for at spare penge på din HubSpot-pakke.
HubSpot har mere end 100 funktioner fordelt på de forskellige Hubs og niveauer. Når du overvejer at vælge HubSpot, er det vigtigt at spørge dig selv, om du anerkender inbound-tilgangen. Hvis ikke, er HubSpot sandsynligvis ikke det rette valg for din virksomhed.
Før du vælger HubSpot, bør du overveje følgende spørgsmål:
- Arbejder din virksomhed med at skabe leads?
- Tager det flere uger eller måneder at skabe en ny kunde?
- Har du en salgsafdeling, der arbejder med leads?
- Savner du indsigt i effekten af dine marketingindsatser?
- Mangler du et system til håndtering af kundeoplysninger og salgsaktiviteter?
- Er værdien af en kunde høj?
- Ønsker du at automatisere dele af din marketing og/eller salg?
- Savner du, at dit serviceteam kan arbejde fra en samlet platform, hvor der også er indsigt i touchpoints med marketing og salg?
- Anerkender du, at der skal en bedre og større indsats til at skabe gode og værdifulde kunder?
Hvis du kan svare ja til et eller flere af disse spørgsmål, er HubSpot nok et godt valg for dig.
Hvorfor bruge en HubSpot-partner?
Som udgangspunkt kan du komme i gang med HubSpot CRM Free eller HubSpot Starter-versionerne uden at skulle bruge penge på andet end softwaren. Men du vil sandsynligvis ikke opnå den optimale udnyttelse, da du selv skal opsætte og opnå viden om HubSpot - og læringskurven er stejl.
Hvis du i stedet vælger HubSpot Professional, er onboarding nødvendigt. Du kan enten vælge HubSpots standard onboarding eller en partner, som f.eks. os. HubSpots standard onboarding tilbyder kun det mest nødvendige og er en standardløsning, som gør prisen skarp.
Ved at vælge en partner får du rådgivning, træning og sparring på dine konkrete behov og virksomhed. HubSpot anbefaler også, at man benytter en national partner for at få mest mulig effekt ud af HubSpot fra starten.
Hvis du har brug for en Enterprise-løsning, kræver det en Enterprise-certificeret partner som os. Her er kravene store, da løsningen ofte er omfattende og kræver stor indsigt i HubSpot.
Vi kan også hjælpe med design og opsætning af dit website i HubSpot CMS samt tekstforfatning og opbygning af kampagner. Vi tilbyder løsninger, der passer til alle niveauer inden for HubSpot.
Contributors:
Marie Holm Kjærbølling
Content Specialist
Vores inbound & HubSpot blog
Hold dig opdateret med de nyeste trends og viden inden for inbound marketing, sales, service & HubSpot
Sådan skaber du flere og bedre leads med effektiv leadgenerering
5 argumenter, der overbeviser ledelsen om at investere i HubSpot
Sådan kommer HubSpot Breeze til at ændre måden, du arbejder på
Ydelser
Vi hjælper dig i gang med HubSpot og assisterer jer i den løbende drift, så I får det maksimale ud af platformen.