SMV:Digital

Få op til 150.000 kr. til rådgivning

Du har digitaliseret de oplagte dele af forretningen. Men det næste skridt, den store systemintegration eller den nye platform, der binder marketing, salg og service sammen, kræver mere, end et internt projekt kan løfte.

 

Det er her, SMV:Digital kommer ind i billedet. Med deres tilskud kan du komme videre med det, der er for stort et projekt at løfte alene.

 

Som godkendte SMV:Digital-rådgivere kan vi hjælpe dig med ansøgningen, rådgivning og implementering af de digitale indsatser, tilskuddet dækker.

 

SMV:Digital hører under Virksomhedsguiden Danmark.

Næste pulje åbner den 9. november 2026 og lukker 16. november kl. 23.59. 

Få tilskud

Er SMV:Digital noget for dig?

Dette SMV:Digital-tilskud er til dig, der har brug for rådgivning om, hvordan du løfter et større digitaliseringsprojekt. SMV:Digital definerer rådgivningsaktiviteter som analyserende, forberedende/klargørende, planlæggende eller opfølgende aktiviteter – og altså ikke udførende aktiviteter.

Du kan fx få rådgivning i forhold til at afklare:

  • Hvilke digitale løsninger, der kan løse en konkret udfordring for dig.
  • Om et projekt, du har i tankerne, vil være en god investering for din forretning.

Du kan også bruge tilskuddet til at implementere en konkret løsning, integration eller et system, så du kommer helt i mål med dit projekt. Det kan for eksempel være implementering af HubSpot.

Læs mere om mulighederne og se flere eksempler nedenfor.

Fra rådgivning til implementering

Hvad kan du bruge tilskuddet til?

Du kan bruge SMV:Digital-puljen til rådgivning om relevante, digitale løsninger i forhold til jeres aktuelle situation og ambitioner.

Du kan også bruge det til systemintegration og implementering af digitale løsninger – fx HubSpot, der kan styrke din forretning på tværs af marketing, salg og kundeservice. Den datadrevne softwareplatform gør det nemlig lettere at generere leads, lukke aftaler og skabe gode kundeoplevelser.

Hos os indgår HubSpot i The Itch Growth Engine – vores model for hvordan marketing, salg, kundeservice og webudvikling spiller sammen om at skabe vækst. I den forbindelse kan du fx bruge tilskuddet til træning, onboarding eller workshops, så du kommer godt i gang med HubSpot.

Overvejer du, om HubSpot skal være fundamentet for jeres næste digitale skridt? Se konkrete eksempler på, hvad du kan bruge tilskuddet til i en HubSpot-kontekst →

Analyse og afklaring
  • Analyse af nuværende marketing-, salgs- og servicesetup: Hvor ligger data, hvor er siloerne, og hvad koster de din forretning?
  • Afklaring af, om HubSpot er den rigtige platform – og hvilke Hubs (Marketing, Sales, Service, Content, Data), der giver mening for din forretning.
  • Systemintegrationsanalyse: Hvordan skal HubSpot spille sammen med ERP, webshop, PIM, økonomisystem eller branchespecifikke systemer?
  • Datakvalitets- og migreringsanalyse forud for en flytning fra fx Salesforce, Dynamics, Pipedrive eller Mailchimp.

Strategi og planlægning
  • Udarbejdelse af en samlet CRM- og digitaliseringsstrategi med HubSpot som fundament for vækst.
  • Leadgenereringsstrategi koblet til HubSpots funktionalitet (workflows, lead scoring, attribution).
  • Kortlægning af kunderejsen og oversættelse til konkrete automationsflows i HubSpot.
  • Plan for AI-understøttet produktivitet i HubSpot (Breeze, prædiktiv leadscoring, AI-assisteret segmentering). Bemærk, at tilskuddet ikke dækker "almindelig prompt engineering", men reelle produktivitetsforbedringer i forretningen.
  • BI- og dataanalyseplan: Hvordan får ledelsen værdi ud af data fra HubSpot på tværs af salg, marketing og service?
Forberedelse og kravspecifikation
  • Tekniske kravspec til en HubSpot CMS-hjemmeside, inkl. HubDB-strukturer, integrationer og dynamiske sider.
  • Spec på integrationer mellem HubSpot og virksomhedens øvrige systemer.
  • Change management-plan: Hvordan får du salg, marketing og service med ombord mod det samme mål?
Opfølgning og evaluering
  • Review af et gennemført HubSpot-projekt: Virker det, leverer det på KPI'erne, og hvad skal eventuelt justeres?
  • Anbefalinger til næste fase af digitaliseringen.
Det kan du IKKE bruge tilskuddet til

Du kan ikke bruge tilskuddet til:

  • Udførende opgaver inden for digital markedsføring (SEO, annoncering og lignende).

  • Betaling for selve softwaren til de tekniske løsninger, fx licenser til de forskellige Hubs i HubSpot.

  • Økonomistyring (med undtagelse af ERP-systemer eller løsninger, der kræver unikke systemintegrationer).

  • Løsninger inden for digital sikkerhed.

  • Udførende aktiviteter, fx driftsoptimering, kommunikationsarbejde eller udgifter relateret til udarbejdelse af ansøgningen.

Morten Staal, Partner & Head of CRM

Mød din SMV:Digital-rådgiver

Morten er godkendt SMV:Digital-rådgiver og én af de få HubSpot Certified Trainers i Danmark. Han hjælper dig med at finde frem til, hvor tilskuddet kan gøre størst forskel for din forretning – fra valg af nyt CRM- eller CMS-system til et potentialeafklaringsforløb og strategiske overvejelser.

Som godkendt rådgiver kan vi både hjælpe dig med vejledning gennem ansøgningen og være din rådgivningspartner under hele projektet fra planlægning til implementering.

Book et møde med Morten, og bliv klogere på, hvor I sammen kan sætte ind og skabe vækst.

Ansøgningsproces

Sådan søger du SMV:Digital i 2026

For at søge tilskuddet skal du ind på SMV:Digitals website og downloade skabelonen og udfylde din ansøgning.

Der er mulighed for at deltage i et af deres infowebinarer og høre mere om tilskudsordningen, inden du søger. 

Har du brug for idéer til, hvad du kan søge midler til inden for digital marketing?

Tag fat i os, så tager vi en snak.

Krav til ansøgere

Tilskudsordningen er for små og mellemstore virksomheder (SMV'er)

Derudover skal man som ansøger bl.a. leve op til disse krav. Ansøger har:

  • Dansk CVR-nummer
  • 3-249 årsværk
  • En omsætning på min. 2 mio. kr. og  maks. 50 mio. euro - og/eller en balance på maks. 43 mio. euro.
  • Ikke modtaget statsstøtte, der overstiger 300.000 euro (ca. 2 mio. kr.) i de tre foregående år.
  • Mulighed for 1:1 medfinansiering i form af egne afholdte timer, kontant betaling eller en kombination.

Vi hjælper dig med både ansøgning og rådgivning

Vil du have hjælp til at finde ud af, hvordan du kommer godt i gang med at skabe værdi med jeres data? Som godkendt, erfaren SMV:Digital-rådgiver hjælper Morten Staal dig gerne med at finde frem til, hvor du med tilskud fra SMV:Digital kan sætte ind og skabe vækst i din virksomhed.

Vi gør det nemt

Book et møde med Morten

Vælg et tidspunkt