Ifølge HubSpots The State of Marketing 2025 har 47 % af de adspurgte marketingfolk en klar forståelse af, hvordan de kan bruge AI i deres marketingstrategi.
Hvis du er blandt de resterende 53 %, der stadig har et par ubesvarede spørgsmål om AI, er du endt det helt rigtige sted. AI-junglen kan nemlig til tider være vanskelig at navigere i, og i en analyse fra Dansk Erhverv fremgår det netop, at det blandt andet er manglende kompetencer og viden, der spænder ben for virksomheders brug af AI.
Derfor får du i dette indlæg helt konkrete eksempler på, hvordan du kan bruge AI aktivt i din markedsføring, så du kan blive klædt bedre på til junglevandringen.
Et vigtigt skridt på vejen mod at blive en ægte AI-Tarzan er at mestre dialogen med sprogmodellerne. Derfor starter vi med det vigtigste værktøj i din AI-værktøjskasse: Prompting.
Har du allerede totalt styr på prompting?
Så er du meget velkommen til at springe næste afsnit over og hoppe direkte videre til:
Når du arbejder med ChatGPT eller lignende AI-sprogmodeller i din marketing, er kvaliteten af dit input nøglen til et brugbart output. Det input kaldes et prompt, og jo mere gennemtænkt og klart, det er, desto større er chancen for at få noget relevant og anvendeligt retur. Den tid, du investerer i at skrive et godt prompt, betaler sig altså mange gange igen.
Forestil dig, at du overleverer en opgave til en copywriter med følgende beskrivelse: "Skriv noget spændende til hjemmesiden". Her mangler både ønsker om indhold, målgruppe, formål og tone. Chancen for, at copywriterens tekst rammer plet, er derfor minimal. Præcis ligesom mennesker kræver AI klare rammer, relevant kontekst og tydelig retning for at levere meningsfuld dialog, inspiration og brugbart indhold.
Når du arbejder med AI i content-produktion, kan du vælge forskellige måder at strukturere dine prompts på. I det her afsnit tager vi fat i de udbredte metoder: Zero-shot- og few-shot prompting.
De står lidt i modsætning til hinanden, og valget mellem dem handler i høj grad om, hvad du ønsker at få ud af modellen og hvor kontrolleret, du ønsker dit output.
Zero-shot prompting er den hurtige løsning, hvor du giver AI’en en opgave uden at inkludere eksempler. Det kunne eksempelvis være: “Oversæt denne tekst” eller “Giv mig fem emner til et blogindlæg om AI”.
Det er simpelt og tidsbesparende, men resultatet risikerer at blive temmelig generisk og flyvsk, netop fordi modellen ikke har noget konkret at tage afsæt i.
Derfor undlader jeg selv at bruge denne type prompt til længere tekstproduktioner. I stedet anvender jeg den flittigt, hvis jeg netop har brug for hjælp til en brainstorm eller en oversættelse.
Few-shot prompting er en lidt mere omfattende tilgang, hvor du giver modellen et større datagrundlag at arbejde ud fra. Du kan blandt andet uploade 1-2 eksempler, som den skal efterligne i stil, tone og struktur. Det kan f.eks. lyde sådan her:
"Lav et udkast til et blogindlæg om brugen af AI i marketing. Vedhæftet er tre eksempler på blogindlæg, jeg tidligere har skrevet. Brug samme opbygning, tone og længde i dit udkast".
Denne metode stiller højere krav til dit forarbejde. Du skal først have konkrete tanker om dit ønskede resultat og dernæst kunne dele relevante, velproducerede eksempler. Til gengæld belønnes din indsats med et output, der matcher dine reelle behov langt bedre, og som i høj grad adskiller sig fra ellers generiske resultater.
Hos Itch bruger vi ofte few-shot prompting. Især når vi skal sikre os, at stil og tone matcher vores brand eller kundens tone of voice. Her uploader vi typisk referencetekster, vi selv er glade for. Det kan være tidligere blogindlæg, top-performende LinkedIn-opslag eller andre content-formater, hvor vi ved, at tonen har fungeret. Det hjælper AI’en med at forstå, hvad vi sigter efter, hvilket gør den til en langt mere værdifuld sparringspartner.
Læs også: Guiden til alle AI-værktøjer & funktioner i HubSpot
En af de funktioner, vi har haft mest glæde af i vores egen biks, er Custom GPT-funktionen, hvor du kan tilpasse din egen GPT til bestemte formål.
Jaja, bevares. Det har været muligt længe, så måske det er old news for dig. Men hvorom alting er, er der stadig mange, der ikke er blevet helt dus med funktionen endnu.
Hvis du er helt grøn på området, kan det måske lyde en anelse teknisk, men det er i virkeligheden en super brugervenlig måde at skræddersy din AI, så den på forhånd er inde i kontekst, rolle, vidensdatabase og tone of voice. Kort sagt får du en AI-assistent, der kender din forretning ud og ind, og som kun bliver mere kvalificeret for hver gang, du bruger den.
En Custom GPT er en specialtilpasset version af ChatGPT, som du selv kan designe, træne og justere, så den passer til dit behov. Det betyder, at du kan give den faste instruktioner, personlig stil og dokumenter, den skal lære fra.
Det gør den ideel til opgaver, der gentager sig, eller opgaver hvor du gerne vil sikre en ensartet tilgang.
Den helt store fordel ved en Custom GPT er, at du kan dele den med teamet, så alle kommunikerer i samme Tone of voice og følger de samme retningslinjer i jeres markedsføringen.
En Custom GPT fungere som en virtuel medarbejder, der kender din forretning, dine målgrupper og din måde at kommunikere på.
Det smarte er, at du kan:
Hos Itch Marketing har vi for eksempel lavet en, som vi blandt andet har fodret med vores Tone of voice. På den måde undgår vi den klassiske, generiske AI-tone, der af og til kan være en anelse forstyrrende.
Men vi har også brugt den til at opdatere vores Tone of voice. Her fandt én af os eksempler på eksisterende indhold på vores website og bad ChatGPT om at skrive en tilsvarende tekst, hvorefter andre i vores team skulle vurdere, hvad der var bedst. Til sidst var det så svært at vurdere, hvad der var ChatGPT's forslag og hvad, der var det eksisterende - og i flere tilfælde var ChatGPT's forslag bedre. Dér vidste vi, at vi var i mål. Du kan altså både bruge den til at lave en TOV og den anden vej rundt, når du har fodret den med tilpas meget indhold og input.
Personligt har jeg instrueret min egen GPT i aldrig at bruge tankestreger (en feature, jeg selv er ret træt af i AI-tekster). Bevares – jeg bruger dem også selv af og til. Men det kan hurtigt blive for meget af det gode.
Her kunne jeg godt have lavet en udførlig guide. Men sagen er, at det hurtigt blot vil blive en oversat version af en af de guides, der allerede findes rigtig mange gode af. Blandt andet har Zapier lavet en rigtig fin begynder-guide til Custom GPT, som bestemt er et kig værd, hvis du får lyst til at prøve kræfter med det.
ChatGPT er næppe det første værktøj, du tænker på, når snakken falder på søgeordsanalyse. Og det er der egentlig god grund til. Modellen har ikke adgang til præcis søgevolumen, teknisk indsigt eller konkurrencegrader på keywords. Derfor er specialiserede værktøjer som Ahrefs, Semrush og Morningscore stadig klart at foretrække, når du skal arbejde databaseret og målrettet med SEO.
Men det betyder ikke, at ChatGPT er ubrugelig i SEO-sammenhæng. Tværtimod.
Læs også: 5 vigtige SEO-trends, du skal kende
I de tidlige faser af SEO-arbejdet bruger jeg selv ChatGPT som en kreativ sparringspartner. Det er her, jeg finder inspiration, får overblik og sætter retningen for min kommende analyse.
Det fungerer især godt, hvis jeg:
Derudover er AI også en god sparringspartner, når du gerne vil SEO-optimere eksisterende indhold.
Det er naturligvis ikke en teknisk analyse, men det giver nogle interessante perspektiver, som vi kan tage med videre, når vi planlægger forbedringer på egne sider.
Selvom ChatGPT kan give dig et stærkt udgangspunkt, kan det ikke stå alene. Når du arbejder målrettet med SEO, har du brug for valide data og teknisk indsigt. Og her kommer ChatGPT fortsat til kort.
Derfor kombinerer vi selv ChatGPT med f.eks. Morningscore, hvor vi kan:
Med ChatGPT’s seneste opdatering er billedproduktion og -redigering taget til et helt nyt niveau. Og heldigvis kan det bruges til meget mere end blot at lave personaliserede actionfigurer og fastfoodserverende toppolitikere.
Det kan være en enorm hjælp, hvis du mangler visuals til blogindlæg, præsentationer eller SoMe-opslag og ikke har en grafiker lige ved hånden.
Jeg har for eksempel lavet coverbilledet til denne denne blog med prompten:
"Lav et hero image til mit blogindlæg i Hubspot. Blog indlægget handler om brugen af AI i markting. Lav det realistisk og gerne med en person i en arbejdssituation. Lav det som et over-the-shoulder shot".
Hvis du vil have brugbare AI-billeder, skal du give mere end bare en hurtig besked som "Lav et billede til et blogindlæg om AI". Du skal være specifik med:
Et eksempel på et godt prompt kunne være:
"Lav en stiliseret illustration af en kvindelig marketingchef foran en computerskærm, hvor der ses dashboards og e-mailflows. Stilen skal være flad grafik med bløde farver der matcher vores [Itch’s] grønne farver. Format: bredformat 16:9".
Med produktion af billeder kan det, på samme måde som med tekster, være en fordel at vedhæfte et par eksempler, ChatGPT kan hente inspiration fra. På denne måde har du bedre forudsætninger for at få et billede, du kan bruge til noget.
På samme måde som AI sjældent kan stå alene med tekstproduktionen, gælder det samme for det grafiske område. Det kan være vanskeligt at lave en prompt, der munder ud i lige præcis dét billede, du ønsker dig. Selvom det overordnede niveau er meget imponerende, synes jeg sjældent, at ChatGPT rammer den lige i røven.
Derfor anbefaler jeg, at du hiver fat i en grafiker: